Velkommen til min blog. Jeg hedder Victor Paabøl Andersen og blev født d. 12. april 2012. Her på bloggen kan du følge min opvækst og hvad jeg oplever på min vej. God fornøjelse :)
onsdag den 25. juni 2014
2 år - søskende kærlighed
mandag den 23. juni 2014
2 år - modellervoks
I dag var der også en lille ting til mig da jeg kom fra vuggestue. Det var seks fine bøtter med modellervoks. Det er sjovest at åbne og lukke bøtterne og forsøge at stable dem. Det der er indeni er knap så interessant.
Mor og Clara besøgte mors arbejde tidligere i dag. Der fik Clara en masse fine gaver. Der var også en stor blød bamse til mig. Clara har fået en mindre magen til så kan vi lege storebror/lillesøster rollespil med dem. Og så lige en isvaffel uden is så er dagen da god :)
lørdag den 21. juni 2014
2 år - Esbjerg legeland
I dag prøvede vi Esbjerg legeland for første gang. Jeg var lidt utryg ved det til at starte med så vi begyndte i babyafdelingen hvor der var legesager.
Efter lidt tid vovede jeg mig over i legelandet for børn op til 5 år. Det var rigtig sjovt. Der var bare et problem. De gule/grønne pølser, som I kan se på billederne, de var ikke til at komme forbi. Man skulle vist kravle imellem dem, men det var jeg ikke helt stor nok til. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg bare kunne møvre mig under. Jeg lagde mig på maven og bakkede igennem... Lige indtil jeg kom til hovedet som så viste sig at være for stort og så sidder man altså fast nedenunder sådan en dum pølse. Så bliver man lidt bange og far måtte skynde sig ind gennem alle forhindringerne og hjælpe mig fri (op til flere gange). Men ellers var det sjovt og jeg rutsjede med en lille pige.
Det helt store legeland skulle da også prøves - man er jo ikke en tøsedreng. Se lige den kæmpe rutsjebane som jeg kørte på. Hold nu op hvor var det sjovt :)
torsdag den 19. juni 2014
2 år - gave fra Bastian og Theo
I dag da jeg kom fra vuggestue var der en fin pakke til mig. Mor og Clara havde haft besøg af Theo, Sabine og Jesper tidligere på dagen og de havde en pakke med til mig og til Clara selvfølgelig. Der var et fint puslespil med dyr i pakken. Jeg fandt også lige et stykke chokolade på bordet - så kunne dagen faktisk ikke blive ret meget bedre.
torsdag den 12. juni 2014
2 år - hjem fra vuggestue
I dag har Clara og mor hentet mig i vuggestuen. Jeg har selv kørt Clara hjem - det er lidt snyd for jeg står faktisk på et bræt, som sidder fast på vognen :)
onsdag den 4. juni 2014
2 år - mor og fars bryllupsdag
I dag har mor og far 3 års bryllupsdag. Det har de valgt at fejre hjemme sammen med os børn ;) Vi hygger på sofaen og jeg hjælper med at give Clara en sut.
Mor har fået nogle rigtig fine blomster af far og far fik overtrækssko og taske til når han cykler i regnvejr. I morgen skal far have nye seje pedaler i farsdagsgave.
søndag den 1. juni 2014
2 år - besøg af familien And
Juhuu i dag er fætter Laurids kommet for at lege - og måske lidt for at se min lillesøster. Vi er begge to helt vilde med min seje legeborg ude i haven. Rutsjebanen er sej for vi kan sidde ved siden af hinanden og rutsje sammen ned.
Jeg løber lige i forvejen og viser Laurids hvordan man gør (selvom han nu vist godt kan finde ud af det selv). Jeg sikrer mig hele tiden at Laurids følger med.
Og op igen og holde udkig over kvarteret...
Jeg har fået en pakke af fætter Laurids (og de andre ænder). Det var en sej automatisk sæbeboblemaskine. Jeg fik også et rigtig fint sæt sengetøj med en ælling på :)
Nu skal Laurids og mig lege mere. Jeg viser ham mit nye værelse med min store seng.
Laurids synes min lillesøster er meget sød og spændende - og så vil jeg da også gerne kigge lidt med selvom det nu er sjovere at lege. Men så kan man jo altid kravle lidt på faster Mettes ben imens. Vi hyggede os bare rigtig meget.
Så er vi klar til en tur til!
Og op igen og holde udkig over kvarteret...
Nu skal Laurids og mig lege mere. Jeg viser ham mit nye værelse med min store seng.
Abonner på:
Opslag (Atom)