lørdag den 27. september 2014

2 år - besøg af Lukas og Olivia

I dag havde vi besøg af Lukas og hans lillesøster Olivia. Det var rigtig sjovt at lege med Lukas.
 


Han havde en super sej stor rød traktor med som jeg gerne måtte låne hvis han altså måtte låne min store gule traktor. Så drønede vi rundt efter hinanden med hænderne på traktoren og hovedet ned og måsen i vejret. Det var rigtig sjovt lige indtil jeg væltede og slog øjet på traktoren - det gik dog hurtigt over og så skulle der drønes igen (selvom mor og far vist helst så at jeg tog den lidt med ro). Jeg ligner en, som har været i slåskamp.





torsdag den 25. september 2014

2 år - kæmpe tårn

Det er sjovt at bygge med lego. Det synes mor og far også for jeg kan vist roligt afsløre at jeg ikke har bygget hele tårnet selv :) Håndtegnet betyder thumbs up!

lørdag den 20. september 2014

2 år - besøg hos mormor og morfar

Far er taget til København for at feste med vennerne så mor, Clara og mig skal være alene hjemme. Vi skal nu ikke være ret meget herhjemme for vi kører hjem til mormor og morfar og leger og sover. Jeg startede lige dagen med en pakke - det er sådan en dejlig start på dagen. Det var dog lidt en drillepakke for den var godt nok svær at få åbnet.


Pakken var fyldt med fine perler som man kan komme på en snor. Ikke den fedeste pakke, men det kan jo ikke være brandbiler og chokolade hver gang.


Hjemme hos mormor og morfar hyggede vi, fodrede ænder og gik en tur om til nogle af mormor og morfars venner, som har kaniner og et legehus med masser af sandlegetøj. Da vi kom hjem samlede jeg en helt masse æbler op i en spand. Aftenen sluttede vi af med grillmad og efterfølgende "bål". Se bare - der er slet ingen æbler under æbletræet. Året sidste sommeraften.






torsdag den 18. september 2014

2 år - fars fødselsdag

I dag har far fødselsdag. Han bliver 34 år hvilket er mange år, men ikke så mange som morfar som lige er blevet 60 år. Jeg går rigtig meget op i fødselsdage, men kan ikke helt finde ud af at det hele tiden er en ny, der har fødselsdag. Clara, mor og mig leger inde i stuen indtil far kommer hjem fra arbejde. Clara leger på tæppet og jeg løber, hopper og synger rundt om hende - der er bare gang i den.  Jeg kan hoppe vildt højt og så har jeg lige lært ABC sangen. Hør bare her.





søndag den 14. september 2014

2 år - Claras barnedåb

I dag skal vi holde barnedåb for Clara og så kommer alle dem jeg godt kan lide. Min fætter Laurids og mig skal sidde her og spise sammen :)


Inden kirken tog vi nogle billeder af Clara og mig i vores fine tøj. Vi er simpelthen bare så søde selvom jeg nu nok er den mest fotogene :)




Herfra overtog onkel Mads fotograferingen. I kirken fik vi et fint familiefoto selvom jeg ikke rigtig havde tid. Ellers gik det rigtig fint i kirken. Jeg sad sammen med mormor, morfar og tante Dorthe. Det var lidt kedeligt og jeg kunne ikke helt sidde stille og måtte lige en tur udenfor sammen med mormor efter selve dåben var overstået, men alt i alt klarede jeg det rigtig flot. Jeg skældte dog en lille smule ud på præsten da han sprøjtede vand på Clara "Ikke sprøjte vand" sagde jeg til ham, men han hørte ikke efter...  


Laurids og mig hjalp Clara med alle de fine gaver. Der var dyb koncentration fra de to fætre og Clara var meget interesseret i hvad vi lavede.


 

 

Der var nogle rigtig store pakker imellem - man kunne blive helt væk i papiret.



 Det var nogle fine gaver og jeg kunne af og til godt glemme lidt at de ikke var til mig...


Men så var der heldigvis bare en endnu større pakke som jeg kunne åbne. Det var en super sej barnevogn. Jeg elsker at køre rundt med barnevogne.



 Så blev det tid til mad. Laurids og jeg får pasta, frikadeller, majs, brød og æblejuice.





Efter maden var det tid til en lur. Jeg kunne dog ikke falde i søvn så til sidst fik jeg lov at komme op og få lidt kage. Jeg var helt vild med kagen - specielt sukkerblomsterne. Efter kagen blev jeg meget træt og blev puttet af mormor.


Da alle var taget hjem var der igen plads til at drøne rundt på Peter Plys bilen - fuld fart frem...



Det var en rigtig god dag. Det var nemlig MIN fødselsdag! Hvad andet kan det være når der var gæster, gaver, kage og fødselsdagssang på guitar med onkel Mads (godt nok bad jeg selv om sangen, men ingen fødselsdag uden sang). 

fredag den 12. september 2014

2 år - sommerfest i vuggestuen

I dag bliver jeg faktisk 29 måneder så lige om lidt er jeg 2,5 år - vildt som tiden går. Men det er ikke mig vi skal fejre i dag. Det er vuggestuen, som har fødselsdag, og derfor har inviteret til sommerfest. Festen blev holdt ovre på skolen og mor og Clara og hentede mig kvart i tre så vi kunne gå derover sammen - jeg kørte på min seje politimotorcykel. Den kører jeg tit på når vi skal over i vuggestuen. Far mødte os ovre ved skolen og så kunne festen og aktiviteterne begynde. Jeg havde lidt svært ved at vente på at lederen fik sagt velkommen for jeg ville bare så gerne prøve fiske-/andedammen. Men det hjalp lidt at få et glas popcorn og det hjalp rigtig meget at få et stykke kage og et glas saftevand.

Endelig blev det tid til fiskedammen. Er man under tre år så skulle man fange 3 ænder i et fiskenet og så måtte man vælge en pose slik som præmie - jeg valgte uden tøven en pose labre laver.



Der var mange andre aktiviteter (men ikke andre med præmier). I videoen nedenunder kan I se at jeg kaster bolde efter dåser (og høre hvor dejlig meget larm der er sådan en dag). Første gang forstod jeg det ikke helt, men så så jeg hvordan man gjorde og så var jeg bare god. Her hjæper Tina (i den stribede), som var pædagog i min vuggestue inden hun flyttede hus og Dorthe, som er på min stue nu.



Jeg er ikke så god til at vente på tur som I måske kunne ane i videoen. Nu blev det endelig min tur til at kaste våde svampe på "Pippi Langstrømpe". Jeg gjorde det først sammen med mor og bagefter sammen med Annie, som er min yndlingspædagog for tiden - jeg ville faktisk hellere kaste med hende end mor og far.  Jeg kastede også med ærteposer og legede med kæmpe sæbebobler men vigtigst af alt så var jeg lige forbi kagebordet endnu et par gange efter de lækreste hjemmelavede små hindbærsnitter - et KÆMPE hit.



Man kan da også lige fange lidt flere ænder når der nu er en præmie i vente :)

fredag den 5. september 2014

2 år - alene hjemme med Clara og mor

I går tog far på tur med arbejde og han skal være væk to nætter. I går aftes var Line og Lars på besøg og passede Clara mens mor puttede mig. I nat blev jeg lidt ked af det så jeg fik lov at sove i mors seng. Jeg sover bare så dejligt imellem alle dynerne - jeg sov også længere end Clara og mor. I dag er der bedsteforælder dag i vuggestuen så om lidt kommer mormor og så skal vi sammen derover. Det slutter allerede klokken 11 og så skal jeg hjem og lege med Clara og mor resten af dagen. I aften kommer Dorthe og Mads og mormor og morfar og så skal vi fejre Mads' fødselsdag. Så skal vi have kage (hvilket er det bedste i hele verden og hele begrebet af fødselsdag).
 

Nu varer det ikke længe inden far kommer hjem. I kan da lige få en sang mens vi venter. Denne handler om Spider Mane. Melodien er taget fra Drala-sangen. Den melodi bruger vi faktisk til alt. Man kan synge om alle børnene i vuggestuen hvilket er meningen med sangen, men man kan også synge om biler, om at børste tænder og meget meget mere.


Juhuu far er hjemme :) Og han har en sej KLM flyver med til mig.



Han havde også fine tulipaner med til mor. Kan I gætte hvor han har været?


Søndag hyggede vi herhjemme. Kan I mon finde mig???




 
Øhhh ingen kommentarer...