søndag den 30. november 2014

2,5 år - første søndag i advent

Så er vi kommet hjem igen efter at Clara, far og mor har hentet mig i Ølgod. Jeg hilser straks på nissen, som lige er flyttet ind.




Bagefter får vi æbleskiver. Eller det vil sige at jeg får æbleskiveR og mor og far får æbleskrivE - det er mig, som har delt ud på tallerkenerne.



Efter æbleskiverne skal jeg se den overraskelse som nissen har lavet inde i stuen. Ok konceptet skal lige forståes, men jeg kan helt bestemt lide ideen - jeg ELSKER chokolade.


Bagefter leger vi bus. Det er min nye yndlingsleg. Så bestemmer jeg hvem der sidder hvor og alle får sele på og så kører vi ofte over til Kurt (han har åbenbart slik).


Og ja den stakkel nisses hjem er måske ikke helt indtakt længere.

lørdag den 29. november 2014

2,5 år - nissen flytter ind

I går var far til julefrokost så han ligger og sover. I aften skal mor til julefrokost så jeg bliver hentet af mormor og morfar her når jeg har sovet til middag og så skal jeg sove hos dem til i morgen. I morgen er det første advent og vi er så småt begyndt på juleræset.


I mens jeg er hos mormor og morfar har nissen travlt hjemme hos os. Den har lavet kalenderpakker som jeg skal have i en sok i år og de fleste af pakkerne er klar (de er selvfølgelig gemt væk så jeg ikke kan se dem).


Den har også lavet adventslys (og ja den er meget kreativ!!!).


Og her bor den lille nisse så - lige ude i vores køkken-alrum.

 
Jeg glemte lige at fortælle at jeg i går havde morfar med i vuggestue. Bedsteforældrene skulle hjælpe med at lave julepynt til huset. Min morfar hjalp med juletræet og så spillede han julesange på guitaren. Vi spillede blandt andet "julene på bussen".




søndag den 23. november 2014

2,5 år - mors uni-tøser på besøg

I dag kommer mors veninder fra universitetet på besøg og en af dem har hendes to sønner Kasper og Mikkel med som jeg kan lege med. Men inden de kommer skal der lige bages lidt lækkert. I går bagte mor og mig chokoladekage - det kan jeg godt lide og dejen er også RIGTIG god.


 
Her til formiddag har vi bagt boller og nu er der lige tid til lidt leg med Clara inden middagslur og så kommer gæsterne klokken 14. Vi leger med vores tunnel. Jeg er ikke helt sikker på at det er sådan den skal bruges, men hyggeligt er det...

I hvert fald i starten...
Men så skal der rives i tøj og skubbes lidt...
Og lillesøster bliver evakueret...
Hun kommer heldigvis tilbage igen...
Tror dog ikke hun synes det er lige så fedt som mig...
Mon ikke et lille mys kan redde situationen...
Ok nu er det vist tid til at komme ud af denne tunnel og bruge den rigtigt.
 
Det er da også meget sjovere...


 
Så er gæsterne kommet og vi har spist boller og kage. Jeg var ret hurtig til at hive Maja (med den grå kjole) med ind i stuen hvor hun fik besked på at bygge en bus af skumgulvet til Mikkel og mig (de andre voksne måtte i første omgang ikke komme med). Mette - gravid med tvillinger - fik senere besked på at kravle gennem tunnellen.


Det har bare været rigtig hyggeligt at lege med Kasper på 3 år og Mikkel på næsten 2 år. Vi har leget rigtig godt og stort set ikke skændtes om dit og mit (hvilket er en sjældenhed).

mandag den 10. november 2014

2,5 år - sen efterårsferie

I denne uge holder Clara, mor, far og mig sen efterårsferie i sommerhuset i Søndervig. Vi har lavet mange sjove ting i løbet af ugen. Blandt andet var jeg i spillehal og køre i biler med mor.



Jeg har hygget med Clara.
 


 
Jeg har leget med lego omkring det runde bord. Min fantasi er så god nu at jeg sagtens kan se at den gule legoklods er en kylling, den hvide er en ko og den røde en gris og de bor selvfølgelig allesammen på en fin bondegård.
 
 
Jeg har kørt i Bumle og været i legeland med far hele to gange. Jeg kan huske Bumle fra sidst jeg var i sommerhus med mormor og morfar for jeg ved lige præcis hvor i Søndervig den står.


 

Vi har allesammen været inde og besøge oldemor og jeg fik rigtig mange småkager af hende. På vejen hjem købte vi nogle dykkerbriller og andet sjov badeudstyr. Bade er nemlig det allersjoveste jeg har lavet i ferien - det har vi gjort hver dag (og gerne flere gange dagligt hvis det stod til Victor).





Vi har fejret Claras 1/2 års fødselsdag og jeg gav hende hendes gave.

 

Jeg fik også selv en lille ting - en bog med gravko-klistermærker.



Clara fik en rigtig fin giraf. Den ville jeg gerne lige lege lidt med inden hun fik den - og gav den hende et stort mys :)





Vi fik også besøg af Saga, som lige har lært at gå. Det er sjovt at lege med Saga. Det har generelt bare været en sjov uge :)
 
 
 

lørdag den 8. november 2014

2,5 år - fætter Laurids

Fætter Laurids, Mette og Jens kom i aftes. Vi har lige spist morgenmad og nu skal vi pakke den gave op som Laurids har haft med til ham og mig - vi får en hver.  


Bagefter står den på boldeleg i stuen inden vi skal til forsinket fødselsdagsfest ved tante Line og onkel Lars. Det er bare så sjovt at lege med Laurids. Vi legede også med skumgulv som blev bygget til et hus og så sad Laurids inde i huset og tog imod det jeg stak ind til ham og når der så ikke var mere at stikke ind så stak han det ud til mig igen - en rigtig god leg (specielt i forældrenes øjne; det foregik nogenlunde roligt, der var ingen tunge/skarpe ting involveret og der var ingen der blev uvenner over dit og mit). Jeg har forresten min smarte nye trøje på som jeg helt selv har valgt.



Hey Laurids' ben vender forkert eller???

 
Selvom det har været en lang god dag, med masser af chokolade og klokken nu er godt over puttetid så kan man da godt lige tage endnu en omgang boldeleg. Ok den ene af os er lidt mere begejstret for legen end den anden - i hvert fald til en start.

 

fredag den 7. november 2014

2,5 år - på shoppingtur

I dag har jeg ikke været i vuggestue for i formiddags har Clara og mig været ved fotograf Anja og få taget billeder til en fotokonnurrence i Lokalavisen Esbjerg. Det billede, som får flest stemmer vinder en stor udgave af billedet. Mors moster Else tog med for at hjælpe til.

Da vi var færdige med at tage billeder tog mor og mig på shoppingtur mens Else blev hjemme hos Clara. Vi skulle handle meget for Laurids, Mette og Jens kommer i aften og bliver hele weekenden. Først handlede vi nye dyner til gæsteværelset, derefter var vi en tur i H&M efter ny vinterjakke til mig. Jeg fandt selv en smart trøje med cars og denne seje kasket - tror ikke jeg havde set al det fine spidermantøj.


Turen blev afsluttet med en tur i Bilka. Det var ellers nær endt med at vi måtte køre hjem uden varer. Efter først at have skreget hele vejen igennem H&M fordi mor var så ondskabsfuld at prøve vinterjakken på mig og så opdage at der ingen ledig handle-BIL var ja så brød verden sammen. Heldigvis kom der ret hurtigt en bil og vi fik handlet en masse gode ting. Blandt andet disse seje dinoflasker med bananmælk.