mandag den 29. december 2014

2,5 år - nytår i sommerhus

I går var vi til Jepsen julefrokost i Snejbjerg. Det var rigtig sjovt for jeg legede med de store drenge Nikolaj og Falke. Først læste de bog med mig og bagefter legede vi krig. Jeg forstod ikke 100% reglerne (nok heller ikke 50%), men hold op hvor var det sjovt. Mig og Falke imod Nikolaj. Falke døede tit :)

Efter julefrokosten kørte vi direkte videre til et sommerhus nordpå hvor vi skal holde juleferie og fejre nytår sammen med vennerne fra Ringkøbing. Jeg har ikke nogen rejseseng med denne gang for jeg skal sove i køjeseng :) Det gik rigtig fint jeg faldt dog ud en enkelt gang (hver nat) så det var heldigt at der lå en madras på gulvet. Når Rasmus kommer skal han sove på sengen ved siden af mig - det glæder jeg mig meget til. 

 
I rummet ved siden af sover Clara sammen med far og mor. Vi har hele kælderen. Der er en meget farlig trappe op ovenpå, men heldigvis var der et stort trappegitter, som kunne bruges til afspærring.


 
Det er et rigtig fint sommerhus med god plads til leg. Her sidder vi lige og spiser morgenmad mens vi nyder udsigten. Her den første dag er det særlig flot for der ligger et tyndt lag sne over det hele så det ligner rigtig et snelandskab. I eftermiddag kommer Saga, Ove, Elisabeth og Rasmus. 




 
Man kan løbe en hel runde gennem stue og køkken. Det er altid sjovt at løbe rundt og rundt og rundt. Men det er særligt sjovt når man bliver trukket på et tæppe.


 
Så blev det d. 30. december og Saga og jeg danser i stuen. Der spillet "Bjørnen sover". Tror måske Saga synes det er lidt en kedelig dans for det meste af tiden står jeg bum stille. Jeg har måske heller ikke helt luret hvornår man skal sige Wahhh :) I dag kommer Oliver, Louise og Torben.
 
 
Så blev det nytårsdag. Vejret er blevet rigtig dejligt og sneen er helt væk. Vi går en laaaang formiddagstur og ser på den fine natur. Vi var ved stranden og kaste med sten, over en stor stejl bakke og gennem skoven hvor man kunne lege med grene (geværer) og grankogler.  

 
Så her ser huset ud udefra :)

 
Så står den på lidt eftermiddagshygge inden det går løs.



Og selfies med far... Jeg tror jeg ville blive en god gardehusar for jeg bevarer flot det helt samme (lidt tomme) udtryk selvom far teer sig lidt tosset. 






 
Ok nu bliver jeg måske lidt bange :)



Jeg har lånt mors guldhalskæde. Den passer rigtig godt til min undertrøje og skjorte.


Rasmus' nytårshat var for lille til ham så den har jeg fået. Det er da verdens sejeste burgerhat :)


 
Endnu en selfie.


Clara og mor skal da også prøve hatten.
 


Så varer det ikke længe idnen det går løs. Her sidder jeg lige og hygger med Elisabeth mens Saga spiser.


 
Så blev det madtid. Vi får pasta, pølser og lækker fisk. De voksne får en forret med fisk og salat.



 
Ved 19-19.30 tiden bliver alle de små puttet og så er jeg det eneste barn der må være oppe. Nogle af de små er ikke helt med på at de skal sove så det tager lidt tid inden de voksne får hovedret. Jeg bliver puttet ved 22 tiden. Jeg har dog lidt svært ved at finde ro efter sådan en begivenhedsrig dag.
 
Efter jeg er gået i seng fejrer de voksne nytåret. I kan da lige få lidt billeder af de tossede voksne med deres hatte.



 
Man bliver godt nok træt dagen derpå. Så er det godt at far sover længe så man kan få en tidlig middagslur med ham :)
 
 
 
 

lørdag den 27. december 2014

2,5 år - tis i potten

Jeg har tilbragt utrolig lang tid på min potte. Jeg elsker at sidde på den og spille tablet. Men der er aldrig før kommet tis i potten - ikke før i aften og jeg havde ikke engang tabletten :) Det skal da fejres med en lakridspibe.



torsdag den 25. december 2014

2,5 år - første juledag / farmors fødselsdag

Hvad er en julefrokost uden en dåse af Lisbeths knækbrød - og ja Laurids og jeg spiste stort set hele dåsen.

 
Det er bare så hyggeligt at tuller omkring sammen med Laurids. Og han skal ikke bekymre sig om at han ikke kan spise alle kiksene - jeg skal nok hjælpe. 
 
 
Laurids har fået et fint telt i julegave. Teltet er helt fuld med Clara, Laurids, Mette og farmor.

 
Jeg vil da også ind i hyggen.




Det er trættende at have det så sjovt. Så det er godt vi lige kan hygge os lidt foran fjerneren inden vi skal hjemad. Jeg var faktisk meget mere træt end man lige skulle tro. Selvom klokken ikke engang var 18 så faldt jeg i søvn i bilen inden vi nåede sukkertoppen.



onsdag den 24. december 2014

2,5 år - juleaften del 2

Ligesom min første jul er jeg igen i år så heldig at kunne fejre juleaften sammen med alle mine bedsteforældre og Clare, far og mor selvfølgelig. Fars onkel Basse er der også. Vi holder jul i Gjesing hjemme hos farmor og farfar.


Der er vildt mange gaver under træet og jeg fik lov at vælge en inden julemaden så jeg havde noget at lege med. De voksne ville have at jeg skulle vælge gaven fra mormor og morfar, men jeg havde allerede udset mig en stor fin en - i samme papir som gaverne hjemme (gravkoen igen igen og igen) var pakket ind i. Jeg blev så sur at det selvfølgelig endte med at jeg fik min vilje :)


Og her åbner jeg så for den meget spændende gave - min nye cykelhjelm (købt for nogle af de penge mormor og morfar havde givet mor og far til julegaver til mig). Den gave var jeg ikke særlig imponeret over!



Efter cykelhjelmsfiaskoen valgte jeg at lytte til de voksne :) Denne gang gik det meget bedre og inden længe havde jeg den sejeste store kranbil.





Mens farmor og farfar gør det sidste klar i køkkenet så bliver der lige taget et familiefoto foran juletræet. Men med alt det der sker sådan en juleaften så slap tålmodigheden op efter blot tre billeder.



 
Clara og mig starter lige lidt før på julemaden. Jeg får chips nam nam :)

 
Mens de voksne spiser julemad får jeg lige en enkelt pakke mere. Det er gaven fra farmor og farfar og jeg skal da lige love for at de har fået pakket den godt ind. Men papiret kommer da af til sidst og frem kommer en masse traktorer - se bare :)
 
 
Så fik vi danset om juletræ og nu kan vi rigtig komme i gang med pakkerne. Nu er det tid til gaven fra fætter Laurids, Mette, Jens, Line og Lars. Den første er nem nok det er et tog, men nummer to er altså lidt svær. De voksne kan heller ikke helt finde ud af hvad den kan så til sidst vælger jeg at gå videre til næste pakke.
 
 
 
 
Det kræver en meget stark (stærk) mand at åbne gaven fra farmor og farfar. 
 
 
Jeg hjælper også Clara med hendes gaver. Hun kan nemlig ikke selv og vil egentlig også helst lege med snørrebåndet (gavebåndet).

 
Det kan dog i kampens hede være lidt svært lige at huske hvis gave det egentlig var. Men et lam det var det i hvert fald.
 


 
Mens Clara bliver puttet tager morfar og jeg lige en tur rundt om juletræet med en af yndlingssangene "På loftet sidder nissen".  
 
 
Og så er det videre med gaverne. Her er det en meget fin en fra onkel Mads og tante Dorthe. Det var en sej Brio-færge med lyd. 


 
Nu er der ikke er flere pakker til mig selv, men det gør ikke noget for der er stadig mange som jeg kan hjælpe med at åbne. Så jeg må bare i gang. Her åbner jeg en for morfar. Der var en fugl og en rede i. En lidt mærkelig gave, men reden var meget sjov at lege med.
 


 
Basse og mig uddeler (og åbner) alle gaverne. Basse siger hvem den er til og så går jeg hen til personen og åbner gaven mens jeg siger HIIIV når jeg flår i papiret. Her sidder far med den gave som jeg har lavet til ham og mor. Det er en kalender hvor jeg har pyntet alle siderne. Desuden var der et rigtig fint kort med et aftryk af min hånd og et lille digt:
 
Det sker at du bli’r træt af mig
fordi jeg er så lille
jeg sætter mærker alle steder
og kan ik’ la’ vær at pille
men hver dag bli’r jeg større
ja en dag bli’r jeg stor
og alle mine aftryk bli’r kun
til svage spor
her er mit lille aftryk
for at du skal huske og forstå
hvor søde mine hænder var
dengang da de var små

 
Hov der var sørme endnu en gave mere til mig fra julemanden :) Sikke en fin tog-lampe, som kan lyse i alle verdens farver.
 
 
Vi skal sove hos farmor og farfar. Jeg bliver puttet på sofaen for klokken er blevet rigtig mange. Jeg falder i søvn og sover lidt, men vågner så og insisterer på at være med til at feste til klokken 2 hvor far går i seng. Mor er gået tidlig i seng for hun er blevet syg. Men jeg tror ikke på at festen er slut så jeg græder og bøvler i to timer inden mor tager mig med ned i stuen og overbeviser mig om at der er helt mørkt og så falder vi sammen i søvn på sofaen. Far er oppe det meste af natten sammen med Clara, som også er syg - sikke en nat.