lørdag den 22. december 2012

8 måneder - "kusine" Emma

I dag starter juleræset for alvor. Vi lægger ud med mors fætter Benjamins 30 års fødselsdag - det er et surprise party så han ved slet ikke at vi kommer :) Jeg synes det sjoveste ved festen var at besøge Emma (mors kusine Birgittes datter). Emma er 5 uger ældre end mig, men alligevel lidt mindre. Hun kan allerede kravle så det kiggede jeg på. Jeg er lige begyndt at krybe, men inden længe så fanger jeg hende. Hun syntes vist at jeg var lidt voldsom fordi jeg så gerne ville røre hende i hovedet, men nu har jeg jo heller ikke helt styr på mine hænder. Vi sad for bordenden og hyggede os. Jeg lånte en rigtig sjov mølle, som kunne sidde fast på bordet og så kunne man få den til at dreje helt vildt mens den spillede musik - sådan en vil jeg også gerne have :)

Lige et "pose" for kameraet...
Og så er det tid til at snakke med Emma
Det blev en dyb samtale, med et enkelt kærligt klap på armen
Emma har en bog på hendes plads, men den smed jeg på gulvet senere :)
Vi legede en rigtig sjov leg i sofaen sammen med Birgitte og onkel Mads - det var Emma, der havde fundet på det. Man kunne stå og læne sig op ad sofaen og så var papegøjen Andrea og mor på den anden side. Kaj var der også.


Efter fødselsdagen besøgte vi farmor og farfar. Tante Line, onkel Lars, faster Mette, onkel Jens og fætter Laurids var der også. Vi skulle have vildt, som farfar selv havde skudt, og den brune sovs smagte bare "vildt" godt :) Her sidder jeg i fars gamle højstol. Det er mærkeligt at han kunne passe den engang. Den er sej for den kan laves til en slags bil.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.