Velkommen til min blog. Jeg hedder Victor Paabøl Andersen og blev født d. 12. april 2012. Her på bloggen kan du følge min opvækst og hvad jeg oplever på min vej. God fornøjelse :)
onsdag den 1. maj 2013
12 måneder - 1 års vaccine
I dag skal jeg have min 1 års vaccine og lægeundersøgelse. Den er blevet udskudt lidt pga. alt det her sygdom og penicillin, men nu kan jeg ikke komme udenom længere. Inden jeg skulle stikkes målte og vejede lægen mig. Jeg vejer nu 9.7 kg og måler hele 77 cm. Sidst jeg var ved lægen var til min 5 måneders undersøgelse og der vejede jeg 9 kg og målte 68 cm. Så det er ikke så mærkeligt at jeg ikke længere er en lille buttet baby, men en stor flot slank dreng.
Denne gang blev jeg ikke syg af vaccinen i løbet af aftenen. Til gengæld begyndte snottet at rende helt vildt næste dag og det blev bare værre og værre.
Jeg er allerede blevet noget mere sikker i at kravle, men jeg foretrækker stadig at mævre på maven hvis jeg skal meget mere end nogle få trin. Jeg kravler stadig mest for at nå ting, som er lidt foran mig og så sætte mig tilbage på numsen og lege med det. Her er et par videoer fra i går aftes og i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.