søndag den 30. juni 2013

14 måneder - passet hos Dorthe og Mads

I går til middag var jeg med mor og far til bryllup for åben himmel. Det var mors bedste veninde Louise og hendes mand Bjørn, som skulle giftes. Om aftenen blev jeg passet af tante Dorthe og onkel Mads og vi legede også sammen det meste af søndagen hvor mor og far var en smule trætte. Se bare alt det sjove vi har lavet. 

Onkel Mads er bare sej til at spille musik og det er jeg også nu efter at han har lært mig nogle tricks. 








Så var det tid til charme i køkkenet og stuen hvor alle færdighederne lige skulle vises frem; vinke, klappe, grine og nu også gå :)






Og selvfølgelig skulle vi en tur i dyrehave. Det er bare det sejeste. Vi så en MASSE dyr og et falkeshow mens vi spiste madpakker.













Mig og onkel Mads er bare for SEJE....




torsdag den 27. juni 2013

14 måneder - hjemturen

Hjemturen fra Frankrig gik også fint. Vi kørte fra huset omkring kl. 19 (d. 26/6) og jeg faldt i søvn mindre end 5 minutter efter. Jeg sov rigtig tungt de første 3 timer, men begyndte så at hoste lidt og vågnede til sidst. Mor kørte de første 3.5 time hvorefter vi holdt en kort pause for at tanke, tisse og skifte chauffør. Herefter kørte far mod Paris. Turen gik rigtig fint indtil vi kom til Paris hvor det viste sig at vores afkørsel mod Lille var afspærret og vi måtte køre via en omkørsel som endte med at lede os midt ind i Paris på nogle meget små (og modsat - ensrettede) veje. Det var simpelthen så spændende at være i Paris - vi så endda Eifeltårnet. Det endte med at jeg var vågen i 2.5 time og først faldt i søvn da vi var ude i mørket igen. Herefter gik det hjem over. GPS'en ledte os dog en noget mærkelig vej så vi kom igennem hele Belgien og kom også lige et smut forbi Holland, hvilket vi normalt ikke gør. Vi holdt en pause omkring 6.30 hvor jeg vågnede efter en god lang lur. Her fik vi lidt morgenmad og en ren ble og så legede mor og jeg lidt mens far fik en lille lur i bilen. Omkring kl. 8 kørte vi videre mod Danmark. Far og jeg legede på bagsædet og mor kørte. Klokken 9.30 blev det tid til en formiddagslur for far og jeg. Desværre blev mor også rigtig træt og kunne ikke køre mere så vi holdt ind og skiftede chauffør omkring kl. 10.30. Vi kunne ikke holde frokostpause her for det var bare en lille parkeringsplads og vejret var ikke til udendørspauser. Så vi måtte lige køre en lille smule videre inden det var tid til frokost. Jeg spiste en kæmpe portion pastapenne. Jeg plejer slet ikke ville have pasta, men da jeg først fik smagt på det så kørte det bare ind. Det var også et utroligt spændende spisested for der var andre små børn, som legede, som jeg kunne kigge på. Omkring 12.30 kørte vi videre. Vi kom til Danmark, men en god times tid inden vi var hjemme måtte vi lige lave et pitstop (bleskift), som også blev til chaufførskifte. Omkring 14.45 var jeg meget træt, men kunne ikke rigtig finde ro. Men efter en "godnat" sang og en sutteklud holdt op for øjnene faldt jeg i søvn - det samme gjorde far :) Vi vågnede begge da vi kørte fra motorvejen ved Esbjerg lufthavn. Jeg faldt dog hurtigt i søvn igen. Vi var hjemme 15.30 efter 20.5 timer på farten - faktisk en meget pæn tid. Vi skulle lige ind forbi onkel Mads og hente fjernbetjeningen til alarmen så kl. 16 var vi endelig helt hjemme.           



Det var dejligt at være hjemme igen. Jeg styrtede rundt og skulle røre og lege med alle mine legesager.
 


mandag den 24. juni 2013

14 måneder - de første skridt i Frankrig

Så er vi nået til ottende dagen og det er tid til en middagsgyngetur med udsigt over de grønne marker. Det er ikke vildt varmt denne gang i Frankrig og det giver også nogle småbyger engang imellem - meget anderledes end sidst hvor det var +40 grader det meste af tiden.




Om aftenen var der to fjollede kokke i køkkenet.



Niende dagen - selvom vejret ikke var så varmt blev der lige mulighed for at afprøve min uv-dragt. Jeg skulle dog ikke i poolen da den var alt for kold. Det var bare rigtig sjovt at gå rundt om poolen og jeg gerne gå rundt der hele tiden, men eftersom jeg ikke helt kunne holde balancen endnu så måtte jeg hele tiden vente indtil en voksen ville med.



Tante Line og onkel Lars boede i "lejligheden" som er et lille hus i forlængelse af det store hus hvor jeg boede.
 










Så smart med bar numse, strømper og solhat :)



Vi havde lavet hjemmelavede frugtis - det var en meget blandet succes.


Over middag havde faster Mette og onkel Jens inviteret hele familien på restaurant. Vi skulle blandt andet fejre Mettes fødselsdag. Her er en smart dreng klar til at skulle ud.


 
Hele familien And samlet udenfor restauranten. 


Om aftenen fangede vi mine første skridt på video. Jeg er simpelthen bare så SEJ! Her er videoklippene.






Så er det morgenen den sidste dag. I aften lige inden puttetid kører vi hjem mod Esbjerg igen. Det har været en god ferie. Dog måtte jeg her den sidste dag ind til en fransk læge og have noget penicillin da min lungebetændelse var kommet igen. Lægerne hernede snakker kun fransk så det var lidt af en udfordring at få forklaret hvad det var galt - heldigvis kunne farfar en del fransk.