Jeg elsker bare at gynge. Det er det bedste i hele verden. Jeg kunne gynge flere timer hvis bare jeg fik lov. Det er så bare her problemet opstår for ofte må jeg kun gynge en halv times tid eller mindre og så bliver jeg altså bare splitterragende tosset og spjætter og hyler, når jeg bliver taget af gyngen - hvorfor skal der absolut være tid til at lave aftensmad? Kan det ikke vente? De voksne mener at det kan være svært at se at jeg gerne vil blive på gyngen fordi jeg som regel ser lidt sur/bekymret ud når jeg gynger, men så kan de bare prøve at løfte mig lidt fra sædet så finder de ud af hvordan rigtig sur ser ud! I går blev jeg passet af mors moster Else, fordi jeg ikke var helt frisk til vuggestuen. Vi gyngede en time og så troede Else at jeg havde fået nok, men næ nej jeg var slet ikke klar til at komme ind.
Her er jeg er lige kommet hjem fra vuggestue og snacker lige en lille bolle mens jeg gynger. Som I kan se vil jeg gerne sidde helt frem i gyngen. Far har bundet knuder på snorene så jeg kan sidde oprejst. Indenda endte jeg med at kigge alt for meget ned i jorden. Jeg har dog også efterhånden lært at det er dejligt at sidde tilbagelænet helt tilbagelænet.
 |
| Jeg skal lige lære ikke at have hovedet lænet op mod snoren for det giver faktisk mærker i mine små kinder |
 |
| Selvom det er sjovt at gynge vil jeg nu også gerne have fat i mors mobil, som tager billederne |
 |
| Det er nu skønt at svinge stille og roligt frem og tilbage og nyde solens varme |
 |
| Også dejligt med lidt luft til tæerne :) |
 |
| Fik jeg sagt at jeg ELSKER at gynge!!! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.