fredag den 31. oktober 2014

2,5 år - hjemmelavet modellervoks

I dag efter vuggestue prøvede mor og jeg at lave hjemmelavet modellervoks. Det ligner mest af alt bolledej fordi vi ikke havde noget frugtfarve at komme i. Interessen holdt dog heller ikke længe efter at alle ingredienser var blandet sammen, men man kunne da lige skære lidt med en kniv - fik jeg nævnt at jeg elsker at skære med kniv for tiden?







tirsdag den 28. oktober 2014

2,5 år - sikke en fin bule

Jeg var en meget træt dreng da jeg kom hjem fra vuggestue i dag.

 
Min bule er ikke helt så stor mere. Den er i stedet blevet meget blå og gul.




fredag den 24. oktober 2014

2,5 år - AV mit hovede

Av av av jeg har slået mit hovede. Jeg stod foran fjernsynet og pludselig forsvandt mine fødder og jeg slog hovedet ned i tv-bordet. Jeg slog hovedet så hårdt at der gik helt hul og der kom blod ud over det hele. Jeg græd meget og var meget ked af at der var kommet blod på mor. Jeg fik lidt trøstesnoller mens vi ventede på at far kom hjem og på at vi kunne komme på skadestuen. Far tog med på skadestuen. Det tog laaang tid. På trods af en del skrigeri gik det fint og jeg kom hjem med to sting i panden og en ordentlig bule. Det var en rigtig træls oplevelse men dog ikke noget en omgang McD ikke kan kunne ordne - og ja det er æblerne jeg spiser.




søndag den 19. oktober 2014

2,5 år - halloween

I dag skal vi lave seje halloween-græskar-hoveder. Til en start (de første 10 minutter) var jeg meget engageret og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få toppen af så vi kunne fjerne kerner. Det blev dog ret hurtigt kedeligt at lave græskarhoveder så det endte med at det kun var mor og far, som arbejdede og jeg rendte rundt og legede med alt muligt andet. Mor og far er ikke de mest kreative mennesker så de skulle lige se en youtube video af hvordan det skulle gøres. Desuden fik far inspiration til ansigtet inde ved computeren. Mor kunne også godt have brugt lidt inspiration, men hun har for lidt tålmodighed så hun skyndte sig bare at gøre noget.




Lidt eftermiddagshygge ovenpå far.



Og så blv det tid til at tænde for græskarhovederne. Heller ikke det var synderligt interessant - jeg ville hellere ind og have kiks. Det blæste lidt men fars græskar lyste flot. Mors kunne ikke rigtig holde lyset tændt for hun havde lavet et stort V for victor bagpå hvilket skabte gennemtræk.




 
Aftenen sluttes lige af med en bustur. Jeg elsker at køre bus for tiden og som regel har jeg Clara og mor med bagi. Så låser jeg bussen op med nøgle, tager sele på, drejer på rettet og bedst af alt tænder for vinduesviskerne swish swich swich (sådan siger de i fjernsynet i de millioner af "wheels on the bus" sange jeg har hørt). Vinduesviskerne er mors fødder, som bliver flået fra side til side i gevaldig tempo.
 


 

lørdag den 18. oktober 2014

2,5 år - verdens længste puslespil

Jeg har et puslespil hvor det gælder om at sætte modsætninger sammen. Det laver jeg her sammen med mor hvor vi snakker om tingene så I kan høre hvor god jeg er blevet til at snakke. Det er dog MEGET nemt at blive forstyrret af både kiks, spiderman og en gammel mand, som skal have skæld ud...


...Og en snak om horn på trøjen, som udvikler sig til en sang om Jens Petersens ko der har horn og ben den kan gå med på jorden...


...Og knækbrød i madkassen og hygge hos mor...


...Og ja hvorfor ikke synge en omgang hjulene på bussen og skifte til et helt andet puslespil...

 
Efter puslespilsmarathonet kørte vi til noget lagersalg/loppemarked. Der var dog ikke meget at komme efter lige bortset fra en meget meget populær stor grøn traktor.
 


 
Mor driller lidt for vi ved ikke at hun filmer :)
 
 
Og hvorfor ikke slutte dagen af med lidt flere puslespil. De her er godt nok lidt for nemme for mig, men vi har øget sværhedsgraden lidt ved at blande dem alle sammen sammen.

 
 

onsdag den 15. oktober 2014

2,5 år - efterårsferie

Det er faktisk efterårsferie, men det holder vi ikke rigtig i år. Mormor har dog ferie og kommer og henter mig fra vuggestue i dag og så skal jeg sove hjemme hos hende og morfar i aften og oppe i sommerhuset sammen med mormor i morgen aften. Jeg blev godt nok lovet ferie, men det minder lidt om arbejdslejr hjemme hos mormor og morfar - morfar har nemlig fået brænde hjem, som skal flyttes og stables.



I går stod den på arbejde i dag tager jeg hævn og så skal der leges HELE dagen. Klokken 6 har mormor og jeg spist morgenmad og jeg er klar til dagen. Klokken kvart i 10 holder vi på parkeringspladsen udenfor McD i Ringkøbing og venter på at de åbner så jeg kan få nogle pomfritter. Herefter går turen til legeland i Tarm og efterfølgende besøg hjemme hos mors onkel Kurt. Det blev lige til et kvarters lur i bilen undervejs (mormor var træt til aften).

mandag den 13. oktober 2014

2,5 år - hygge med Clara

I dag er min lillesøster Clara hele 5 måneder. Man kan stadig ikke lege så meget med hende, men vi begynder så småt at få lidt ud af hinanden.




Her er så mors forsøg på at få mig til at lægge mig ved siden af Clara og kigge ind i kameraet - jeg forstod det ikke helt.




søndag den 12. oktober 2014

2,5 år - halvårs fødselsdag

I går skulle mor og far til polterabend i Ringkøbing så Clara og mig er blevet passet af mormor og morfar i sommerhuset i Søndervig. I dag er det min 2,5 års fødselsdag, hvilket vi fejrer en lille smule inden turen går tilbage til Esbjerg. Inden der er kage og gave får jeg et bad i boblebadet - det er noget af det bedste jeg ved. Specielt når man kan hælde vand fra den ene ting til den anden.



Det er ikke så tosset at blive 2,5 år og få gave. Bare ærgerligt at mor havde pakket to "børne" knive ind! Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide knivene for jeg er helt vild med at hjælpe med at skære og lave mad for tiden. Problemet var bare at der ikke rigtig var noget at skære i og da jeg endelig fik en banan var jeg lidt for vild og så blev mor og mig lidt uenige om hvordan sådan en kniv skulle bruges.


Men kage kan altid bruges. Her er det en lækker Mathilde Kakao kage


lørdag den 4. oktober 2014

2 år - sæbebobleleg

Mormor har foreslået at mor og mig prøver at puste sæbebobler. Det er godt nok temmelig svært når man ikke kan finde ud af at puste, men det er sjovt at lege med de bobler som mor puster.