søndag den 12. oktober 2014

2,5 år - halvårs fødselsdag

I går skulle mor og far til polterabend i Ringkøbing så Clara og mig er blevet passet af mormor og morfar i sommerhuset i Søndervig. I dag er det min 2,5 års fødselsdag, hvilket vi fejrer en lille smule inden turen går tilbage til Esbjerg. Inden der er kage og gave får jeg et bad i boblebadet - det er noget af det bedste jeg ved. Specielt når man kan hælde vand fra den ene ting til den anden.



Det er ikke så tosset at blive 2,5 år og få gave. Bare ærgerligt at mor havde pakket to "børne" knive ind! Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide knivene for jeg er helt vild med at hjælpe med at skære og lave mad for tiden. Problemet var bare at der ikke rigtig var noget at skære i og da jeg endelig fik en banan var jeg lidt for vild og så blev mor og mig lidt uenige om hvordan sådan en kniv skulle bruges.


Men kage kan altid bruges. Her er det en lækker Mathilde Kakao kage


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.