fredag den 12. juli 2013

15 måneder - badebassin

I dag er jeg 15 måneder gammel. Jeg elsker at være udenfor og forsøger gerne at stikke af ud af terrassedøren hvis den er åben. Når vi kommer ud går det som regel i fulde fart ned til gyngen. Det er nu stadig bare fedt at gynge. Men men jeg har opdaget noget der er endnu sjovere - at bade i badebassin. Først var det lidt svært at holde interessen og ikke løbe ned til gyngen. Det blev lidt mere spændende da far begyndte at puste badet op. Men da den første spand vand blev fyldt i var det slet ikke til at styre det mere. Der skulle bare pjaskes og pjaskes med hænderne ude fra kanten. Der skete så det lille uheld at jeg blev lidt for ivrig efter at få fat i en båd og røg på hovedet i baljen. Det tog lige begejstringen i et stykke tid og gjorde også at jeg ikke havde lyst til at komme helt op i vandet. Men så tog far badetøj på og hoppede i sammen med mig og så var det bare det aller aller bedste. Vi legede med vandmølle, både, plaskede og kastede med bolde, hvilket også er en af mine yndlingsbeskæftigelser for tiden.




Inden der var kommet vand i bassinet legede jeg lidt med sand og kom til at smide en ordentlig skovlfuld sand i hovedet/håret på mig selv. Jeg havde lige fået solcreme på så det sad bare rigtig godt fast lige i panden. Derfor blev jeg skyllet rigtig mange gange med vand fra skålen. Jeg bryder mig ikke så meget om at få vand i hovedet.







Jeg blev rigtig sur da mor kom og tog mig op for det var jeg da slet ikke klar til. Men det var da også uretfærdigt at far bare måtte blive i poolen og drikke øl...


Sådan noget fint strithår får man af at bade i badebassin eller også er det af efterfølgende at smøre det ind i pesto - hvem ved???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.