I går blev min kæmpe store rutsjebane sat op i pergolaen. Mormor og morfar kom og hjalp; morfar med rutsjebanen og mormor med at underholde mig og luge hæk. Det blev til en del forskellige mulige installationer inden vi blev enige om designet og far og morfar endelig kunne bygge færdig. Jeg brugte dagen i haven. Jeg slog græs med min plæneklipper, legede i min kosandkasse, badede i mit badekar, gyngede og sluttede eftermiddagen af med et bad i poolen, som endelig var blevet varm nok. Aftenen blev sluttet af med grillmad på terrassen hvor tante Dorthe og onkel Mads også kom og spiste med.
I dag kan I se mig på det færdige resultat. Nu mangler der bare en platform (så far ikke bliver nødt til at løbe op ad rutsjebanen) med legehus under og en sandkasse at lande i :) Fik jeg sagt at jeg eeelsker at rutsje. Det kan være lidt svært at se på billederne, som er taget af den første tur, men jeg kan love jer for at jeg grinede på de efterfølgende ture - jeg var så vild efter at rutsje at jeg forsøgte at løbe baglæns op ligesom far.
Dagen blev lige for en gangs skyld sluttet af i badebassinet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.